Gabelle

Gabelle (fransk, middelalderlig latin: gabella, af etymologisk slægtskab med tysk geben) er oprindelig navnet på enhver indirekte afgift eller skat, men betegner senere specielt den gamle franske, 1790 ophævede saltskat. Den franske stat forbeholdt sig ikke alene eneretten til al handel med salt, men den tvang ligefrem ved lov enhver af landets indbyggere over 7 år til et årligt minimumsforbrug af 31/2 kilo af denne fornødenhedsartikel. Dette kvantum blev kaldt "sel du devoir". Saltet solgtes fra særlige, 1342 oprettede, statsudsalg, "greniers à sel", der selv fastsatte priserne både for producenter og konsumenter, ligesom de selv afgjorde tvistigheder i sager angående gabelle. Af sådanne "greniers" famdtes der 1790, da de blev nedlagt, 17. Frankrig var efter den pris, hvortil saltet blev solgt, delt i fem grupper af provinser: sådanne med høj saltskat (provinces de grandes gabelles), med lav saltskat (provinces de petites gabelles), med egen saltproduktion (pays de salines), med tilkøbt fritagelse for denne skat (pays redimés) og helt fritagne derfor (pays exempts). Gabelle gav anledning til en stærkt udbredt smughandel og dette atter til et lige så brutalt som uforholdsmæssig kostbart politisystem. Siden 1548 havde gabelle været bortforpagtet til kompagnier eller enkelte spekulanter. Få skatter har i tidernes løb været følt som mere uretfærdige og utålelige end denne, og la gebelle var dømt i folkets og alle reformvenners bevidsthed længe, før den faldt som en frugt af revolutionens oprydningsarbejde lige over for "ancien régimes" misbrug.